Historien

Historien om Temper

Figuren er "født" i en drejebænk på Østerbro i København. 

Tanken var oprindeligt, at figuren blot skulle fremtræde som en sød, sjov og kunstnerisk lille fyr. Efterhånden som figuren tog form, blev det dog tydeligt, at den med sit bevægelige hoved også kunne have et formål - nemlig at henlede opmærksomheden på temperament, humør, sindsstemning m.v.


Responsen på figuren blev snart så positiv, at det blev besluttet at videreudvikle figuren til maskinel produktion - så meget som muligt, før et håndarbejde nødvendigvis måtte færdiggøre figuren.


Efter fremstillingen af flere prototyper blev tekniske tegninger udarbejdet og de første delvis maskinfremstillede figurer så dagen lys i november 2004.


Navnet

Det engelske ord temper dækker over temperament, humør og sindsstemning. Med lidt fantasi kan figuren afspejle det hele, og den har derfor fået navnet Temper.

Temper er dansk design af Erik Monefeldt Andreasen og fremstilles i Danmark. Registreret design DR 2004 00234